Steven Tyler har brugt over 100 millioner på stoffer
Det har aldrig været nogen specielt velbevaret hemmelighed, at Aerosmith-sangeren har haft en enorm forkærlighed for både sprut og - især - stoffer. Blandt andet skulle hans legendariske mikrofonstativ med de blafrende tørklæder være proppet med narkotika, så han altid havde lidt til næsen lige ved hånden.
Læs også: Steven Tyler: På afvænning igen
Men nu afslører den aldrende rocklegende for første gang, at omfanget af hans narkotikamisbrug faktisk var så stort, at han på et tidspunkt var i overhængende fare for at måtte gå fra hus og hjem.
- Jeg sniffede min Porsche, mit privatfly og mit hus væk i tågerne fra alkohol og stoffer, lyder det i den 62-åriges selvbiografi, ifølge Ekstra Bladet.
Faktisk krævede Steve Tyler i sin storhedstid i sin kontrakt, at der skulle være kokain til bandets rådighed på de spillesteder, han besøgte.
Men på trods af de gratis stoffer på turneerne måtte Aerosmith-sangeren også selv spæde til for at holde det hele kørende, og det var bestemt ingen billig fornøjelse.
Læs også: Steven Tyler: Afhængig af piller
Overforbruget af stoffer og sprut vurderer Steven Tyler selv til at have kostet ham over 100 millioner danske kroner. Det er med andre ord flere kilometer baner kokain, sangeren har sniffet gennem tiden.