Hollywood31. oktober 2024

Stor lykke: Shaun White og Nina Dobrev forlovet

OL-stjernen har været på knæ for at fri til skuespilleren
Canadian actress Nina Dobrev (L) and US former snowboarder Shaun White attend the Vanity Fair Oscars Party at the Wallis Annenberg Center for the Performing Arts in Beverly Hills, California, on March 10, 2024. (Photo by Michael TRAN / AFP)
Nina Dobrev og Shaun White har dannet par siden 2020.
 Foto: Michael Tran/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Bekræfter endelig nyt forhold med OL-stjerne (link fjernet)

I omkring fire år har skuespilleren og OL-stjernen kaldt hinanden for kærester.

Men nu forsegler parret kærligheden.

35-årige Nina Dobrev og den tre år ældre Shaun White skal nemlig giftes. Det afslører de i hver deres opslag på Instagram.

- Hvil i fred kæreste, goddag forlovede, skriver Nina Dobrev til en række billeder, hun har delt af den storslåede forlovelse, mens det fra Shaun White lyder:

- Hun sagde JA.

Omringet af en kærlighedsport dekoreret med hvide blomster og stearinlys i massevis ses den tidligere snowboarder gå på knæ og stille det store spørgsmål til "Vampire Diaries"-stjernen.

Det er første gang, at Nina Dobrev får ring på fingeren. Men hun har tidligere dannet par med "Vampire Diaries"-kollegaen Ian Sommerhalder fra 2010 til 2013.

Shaun White har tidligere været kærester med Sarah Barthel fra bandet "Phanthogram". De gik fra hinanden i 2019.

Det vælter naturligvis ind med lykønskninger til det nyforlovede par.

Heriblandt fra realitystjernen og supermodellen Kendall Jenner og hendes søster Khloe Kardashian samt hotelarvingen Paris Hilton.

Se opslagene herunder:

Sponsoreret indhold