Hollywood30. april 2018

Superhelte-film slår alle rekorder

Den nye superhelte-film, 'Avengers: Infinity War, er allerede blevet en blockbuster
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/superhelte-film-30042018.jpg
 Foto: All Over Press

Bosser i Walt Disney Pictures kan grine hele vejen ned til banken.

For deres nyeste påfund, superhelte-filmen "Avengers: Inifinity War", der havde dansk premiere onsdag i sidste uge, indspiller milliarder til Disneys filmstudier.

Filmen er den tredje i rækken med alle de oprindelige superhelte Captain America, Iron Man, The Hulk, Thor og Black Widow. Og det er noget biografgængerne kan li' I den forgange uge indspillede filmen 250 millioner dollars i USA og 380 millioner dollars uden for USA. De tilsammen 630 millioner dollars (3.857.742.000 kroner) er ny rekord i kategorien mest indbringende globale premiere. Den hidtidige rekord havde "The Fate of the Furious", der indspillede 3.314.596.420 kroner i åbningsugen. De 250 millioner dollars filmen indspillede i åbningsugen i USA er også ny rekord og to millioner dollars mere end den hidtidige rekordindehaver, "Star Wars: The Force Awakens". Rekorderne kom i hus, selv om filmen endnu ikke har haft premiere i verdens mest folkerige nation, Kina, hvor den først får premiere den 11. maj. Også filmens billetsalg både lørdag og søndag slog rekord med 508 millioner kroner lørdag og 373,5 millioner kroner søndag. I den tredje film i rækken står superheltene over for den ultimative udfordrer, Thanos, der spilles af Josh Brolin. Han er på jagt efter og bruger alle midler til at få fat på de seks infinity-sten, der, hvis de samles, kan give ham uanede kræfter, så han kan ødelægge universet. Så det er intet mindre end planetens overlevelse, der er på spil i den nye blockbuster.

Sponsoreret indhold