Susan Boyle - nu som reality-stjerne
Igennem efteråret kan briterne nu følge Susan Boyles gøren og laden.
Gammeljomfruen, som tiltrak sig hele verdens opmærksomhed, da hun overraskede alle med sin vidunderlige stemme i talentshowet Britain's Got Talent, har nemlig indvilliget i at lade sig følge af et kamerahold.
Læs også: Susan Boyle: Bersærk i lufthavn
Seerne kan blandt andet få et indblik i Susan Boyles hverdag, som byder på ting som at handle ind og gå i kirke.
Kameraholdet har også fulgt den mere glamourøse side af den engelske sanglærkes liv, og har blandt andet været med hende i Kina, hvor hun gæstede China's Got Talent.
Læs også: Susan Boyle: Begæret
Indtil videre er det desværre kun englænderne, der kan kigge Susan Boyle over skulderen. Programmet bliver nemlig kun sendt på den engelske tv-kanal ITV, det skriver TjekTV.dk (link fjernet).