Hollywood24. august 2014

Sydamerikansk regering forbyder vulgær Miley

Stjernen overtræder den lokale lovgivning
Mileys numse kommer ikke på arbejde i Den Dominikanske Republik
Mileys numse kommer ikke på arbejde i Den Dominikanske Republik
 Foto: AOP



Twerking, spredte ben, gnubben sig i skridtet og kælne bevægelser med tungen. Den tidligere Disney-barnestjerne Miley Cyrus tager i den grad et eksperimenterende frækt sceneshow med sig på sin igangværende "Bangerz"-turné.

LÆS OGSÅ: Se billederne: Miley Cyrus VILDE bror

LÆS OGSÅ: Mileys røv fisker stemmer

LÆS OGSÅ: Stjernernes vilde forvandlinger - Kan du genkende kendisserne?

Turnéen skulle have bragt den 21-årige sangerinde forbi Den Dominikanske Republik den 13. september, men de frække moves er ifølge landets lovgivning så meget på kanten til at være direkte vulgært, at de har aflyst den forestående koncert.

Regeringskommissionen i Den Dominikanske Republik har simpelthen valgt at forbyde den forestående koncert af "moralske grunde," fortæller regeringsfolkene i en officiel erklæring:

- Miley opfører sig på en måde, der strider imod det moralske kodeks i sådan et omfang, at det ellers ville blive straffet i henhold til den dominikanske lovgivning, lyder det blandt andet i erklæringen.

Der står dog intet om, hvad den eventuelle straf ville være, hvis Miley Cyrus gennemførte sit show.

Hverken Miley Cyrus selv, hendes repræsentanter eller koncertarrangørerne har endnu kommenteret på aflysningen.

Den 21-årige sangerinde turnerer i øjeblikket rundt med sin "Bangerz"-turné, der i juni bragte hende forbi Forum i København.

Sponsoreret indhold