Hollywood11. august 2017

Taylor Swift i retten: - Han tog mig på røven

Taylor Swift vidner mod gramsende radiovært
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/10.5679610am.jpg
 Foto: AOP

En af popmusikkens absolut største stjerner, Taylor Swift, vidner i disse dage i en pikant sag i Denver, Colorado.

Her har Swift sagsøgt en lokal radiovært, David Mueller.

Mueller har ifølge anklagerne gramset på Swift i forbindelse med en koncert tilbage i juni 2013.

Swift havde ellers håbet at sagen ikke kom for retten.

Mueller blev i sin tid fyret fra sit arbejde som radiovært, da Swift og hendes sikkerhedfolk leverede beviser for chikanen til ledelsen for den radiostation, hvor Mueller var ansat, og det var nok for Swift.

Men Mueller sagsøgte hende i 2015 for at være skyld i, at han havde mistet sit job og indtægt, og derfor så Taylor Swift ingen anden udvej end at tage sagen i retten, så Mueller kan få en dom for chikanen.

Og nu er retssagen i gang.

Torsdag var 27-årige Swift i vidneskranken og fortalte hvordan den 55-årige radiovært, der var beruset i gerningsøjeblikket, befølte hende i forbindelse med et 'meet and greet'-arrangement i forbindelse med en koncert.

- Han løftede simpelthen min kjole op og tog mig på ballen, sagde Swift i vidneskranken.

- Og han gav ikke slip, fortsatte Swift.

Hun fortale om hændelsen og svarede på spørgsmål i det meste af en time.

- Han kom ikke bare til at skubbe til mig, han tog mig på numsen oppe under kjolen, og han holdt fast, sagde Swift.

Den ubehagelige hændelse indtraf, da Mueller og Swift skulle hilse på hinanden. Mueller gav hende aldrig hånden, men styrede sin ene hånd direkte op under hendes kjole og op på ballen.

Præcis hvor længe Mueller holdt fast om hendes balle erindrer hun ikke, men det var tilstrækkelig længe til, at Swift er fuldstændig overbevist om, at det var en forsætlig handling fra Muellers side.

Da Muellers advokat, Gabriel McFarland, spurgte, om Mueller havde rørt hende andre steder, svarede Swift:

- Nej, han havde alt for travlt med at holde fast om min balle.

Derpå ville McFarland vide, hvorfor Swift ikke fik sin livvagt til at gribe ind.

– Jeg kritiserer ikke min livvagt for ikke at have gjort noget, jeg kritiserer din klient for at have stukket hånden op under min kjole og taget mig på numsen, sagde Swift ifølge svenske Aftonbladet.

McFarland ville også vide, hvordan Taylor Swift havde det med, at David Mueller havde mistet sin indtægt efter fyringen fra radiostationen.

- Jeg har ikke tænkt mig at påtage mig skylden for, at han har mistet sit job - det er ikke min fejl, siger Swift.

Retssagen ventes afsluttet en gang i næste uge.

Galleri - så fedt bor Taylor Swift:

Hjemme hos Taylor Swift

Sponsoreret indhold