Tennistræner: Romeo Beckham kan blive en topspiller
Han er senest blevet bemærket, da han var model for Burberry, men nu ser det ud til, at den 12-årige Romeo Beckham også kan have en karriere indenfor tennis i fremtiden - hvis han altså vælger at satse på det.
LÆS OGSÅ: Så skøn er Beckhams søn
LÆS OGSÅ: Galleri: Beckhams yngste søn fylder 10 år
Det mener i hvert fald hans tennistræner, som beskriver Romeos talent som helt ekstraordinært for hans alder.
- Jeg er ikke sikker på, at hans forældre rent faktisk ved, hvor god han er. Romeo elsker virkelig tennis. Han nyder det, og han har et stort talent, siger træneren John Johnson ifølge BBC.
LÆS OGSÅ: Uffe Burchardt: Derfor er alle vilde med Romeo Beckham
- Han har virkelig god "øje-hånd-koordination". Jeg skal have et møde med hans mor for at gøre endnu mere ved det. Romeo har et meget naturligt sving, og er meget entusiastisk.
LÆS OGSÅ: Romeo Beckham sælger godt
Romeo Beckham har desuden også et talent for fodbold, men hans storebror Brooklyn er lige blevet droppet fra Arsenals akademi, så det kan være at Romeo tænker, at tennis er mere spændende. Samtidig vil han heller ikke have "Beckham-spøgelset" hængende over hovedet, hvor han konstant vil blive sammenlignet med sin far, hvis han vælger at spille tennis fremfor fodbold.