Tiger Woods: Er til rå sex
I golfsproget er "rough" den del af banen, der ikke er trimmet og klippet græs. Der vil man ikke slå kuglen hen. Heller ikke Tiger Woods.
Men uden for banen og ikke mindst når der er gang i lagenøvelserne, er tigeren helt klart til at få det "rough".
- Nogle gange lignede jeg en mishandlet dukke, når vi havde elsket, siger den 33-årige brystbombe, brunetten Mindy Lawton fra Florida til New York Post.
Hun påstår, at hun havde en affære med Woods, mens hans kone, svenske Elin Nordegren, var gravid.
- Han kunne virkelig lide det råt, siger hun.
- Han var vild med at optræde macho og elskede at trække mig rundt ved håret. Og han tændte virkelig på, at jeg talte beskidt til ham. Men hans største kick var altså at trække mig i håret, siger Mindy.
Siden Tiger Woods' fatale, natlige påkørsel af et træ lige uden for hjemmet i Florida er skandalerne omkring "Mr. Perfect" rullet, og nu har 7 kvinder meldt sig i rækken af elskerinder, og det ser ikke ud til, at stimen er slut.
Den seneste, der nu påstår, at hun har haft en affære med Tiger, er en 26-årig tidligere bartender fra Orlando, Florida. Hun siger, at hun var sammen med Tiger både før og under hans ægteskab.