Hollywood27. januar 2010

Tiger Woods: Skilsmissen er aflyst

Elin Nordegren har besøgt sin mand på behandlingscentret i Mississippi
Elin Nordegren vil kæmpe hårdt for at holde sammen på sin familie og ægteskabet med Tiger Woods
Elin Nordegren vil kæmpe hårdt for at holde sammen på sin familie og ægteskabet med Tiger Woods
 Foto: All Over

Skilsmissen er aflyst. For børnenes skyld.

Tiger Woods' kone Elin Nordegren håber, at hun kan redde sit og Tiger Woods' ægteskab, fordi hun ikke vil have, at deres 2 børn skal vokse op uden deres far. I weekenden tog hun til Mississippi, hvor Woods er i sexafvænning, for at bevise det.

Den 30-årige svensker tog til den såkaldte klinik for sexafhængige Gentle Path, der ligger i den lille by Hattiesburg i den midtvestlige stat.

- Hun er så smuk, og hun var her definitivt, sagde en af de lokale handlende, der havde fået øje på golfstjernens kone.

- Elin vil have en stærk og solid familie, siger en kilde til magasinet People's website.

- Hun kommer selv fra en skilsmissefamilie og har stadig store ar på sjælen, fordi hun synes, at hendes far svigtede hende. Det vil hun under ingen omstændigheder have sker for Sam og Charlie. Så hun vil gøre alt for at holde sammen på familien. Også selv om hun skal bo sammen med Tiger som sin ven i stedet for sin elsker, siger kilden.


Sponsoreret indhold