Hollywood30. juli 2015

Tom Cruise afslører: Endnu en Mission: Impossible

Selvom femmeren knapt nok har haft premiere, afslører Tom Cruise, at der kommer endnu én af de populære film
https://imgix.seoghoer.dk/toms_tand_web_8_1_0.jpg
 All Over Press

Selvom femte kapitel af de populære "Mission: Impossible"-film først lige er kommet i biograferne, så er der planer om at lade historien om Ethan Hunt fortsætte.

Det bekræfter hovedrolleindehaveren Tom Cruise ifølge Toronto Sun.

Skuespilleren var tirsdag på besøg i talkshowet "The Daily Show" for at promovere femte film i serien, "Mission: Impossible - Rogue Nation", og her fortalte han om udsigterne til en sjette film.

- Vi begynder at arbejde på den nu. Vi vil nok begynde at filme næste sommer, fortalte han til showets vært, Jon Stewart.

[node:aller-related-content]

Der har været fire til seks år imellem de fem foregående films premierer, og første gang, Tom Cruise indtog rollen som den hæsblæsende agent Ethan Hunt i 1996. Toeren fik premiere i år 2000, mens treeren i rækken kom ud i 2006 og fireren i 2011.

Tom Cruise fungerer også som producer på filmen "Mission: Impossible - Rogue Nation", mens det denne gang er Christopher McQuarrie, der har siddet i instruktørstolen.

"Mission: Impossible - Rogue Nation" har premiere i Danmark i dag.

Sponsoreret indhold