Hollywood13. oktober 2014

Topmodel i alvorlig ulykke: Erklæret hjernedød

29-årige Anna-Maria Moström fra Sverige indlagt i New York
Af af
Anna-Maria Moström blev kvæstet i en trafikulykke onsdag i sidste uge - nu slukker lægerne for hendes respirator
Anna-Maria Moström blev kvæstet i en trafikulykke onsdag i sidste uge - nu slukker lægerne for hendes respirator
 Foto: Facebook



Den svenske model Anna-Maria Moström kæmper lige nu for sit liv på et hospital i New York, efter at hun onsdag blev kørt ned af en bus i den amerikanske storby.

Det skriver det svenske medie Aftonbladet.

Anna-Maria Moström, der blandt andet er kendt fra det populære TV-program 'Top Model', er af lægerne blevet erklæret hjernedød og holdes i øjeblikket kunstigt i live ved hjælp af en respirator.

- Lægerne tror ikke, hun vil vågne, siger faren, Ronny Moström, ifølge det svenske medie.

Ulykken skete onsdag omkring kl. 21:00 lokal tid, da den 29-årige model kom cyklende på Roosevelt Island. Her kolliderede Anna-Maria Moström med en bus.

LÆS OGSÅ: Uffe Buchard til Topmodel-deltager: Jeg får stripper-associationer

LÆS OGSÅ: Uffe Buchard til Topmodel-deltager: Du må ikke blive tyndere

Efterfølgende blev hun i al hast fragtet til Cornell Hospital, hvor lægerne kunne konstatere, at hun havde pådraget sig alvorlige hovedskader.

Hun har efterfølgende gennemgået to operationer, men prognosen er stadig meget dyster, siger faren, der ligesom resten af familien netop nu er i New York for at være så tæt på Anna-Maria Moström som muligt.

- Hun blev ramt af bussen, og skaderne er så alvorlige, at hun er hjernedød. Der er sandsynligvis ingen vej tilbage, det er meget trist, siger faren ifølge Aftonbladet.

I begyndelsen af denne uge vil de amerikanske læger forsøge at se, om hun er i stand til at trække vejret uden hjælp fra respiratoren. Er dette ikke tilfældet, er det lægernes opfattelse, at hun sandsynligvis aldrig vil vågne op igen

- Hvis hun alligevel vågner op, bliver hun en grøntsag, siger lægerne. Det er ikke værdigt til en person, der har været så fuld af fart og glæde. Det er ikke rart at se hende ligge der i sengen helt livløs. Det er trist, men det ville være bedst, hvis hun holder op med at trække vejret af sig selv og får lov til at sove ind i fred og ro. Vi kan håbe på et mirakel, men lægerne sagde, at der ikke er nogen realistisk chance, siger faren ifølge Aftonbladet.

Svenske Anna-Maria Moström medvirkede i det svenske Top Model i 2005.

Sponsoreret indhold