Hollywood5. oktober 2016

5xbabylykke! Tori Spelling gravid med barn nr. 5

"Beverly Hills 90210"-stjernen venter barn nummer fem med manden Dean McDermott.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/tori-spelling-gravid.jpg
 Foto: AOP

Der var en, der var to... Og for Tori Spelling er der nu snart fem.

I denne uges udgave af People Magazine bekræfter den 43-årige skuespiller, at hun er gravid med barn nummer fem.

Spelling har i forvejen Liam, ni, Stella, otte, Hattie, fem, og Finn på fire med husbonden Dean McDermott. Desuden har han den 18-årige søn Jack fra et tidligere ægteskab.

- Det var totalt en overraskelse, fortæller moderen til fire - snart fem - til People.

- Men vi har altid gerne ville have en stor familie. Jeg er virkelig spændt, tilføjer "Donna Martin".

Nyheden kommer oven i historier om, at Tori Spelling kæmper med en stor gæld. For nylig fik kreditkortselskabet American Express rettens ord for, at TV-stjernen skulle tilbagebetale 252.088 danske kroner.

Men nu skal der altså spares op til barn nummer fem, og lykønskningerne er allerede begyndt at vælte ind.

- Jeg er er ovenud glad på vegne af mine venner Tori og Dean! Tori er den bedste mor, jeg nogensinde har mødt, og jeg elsker hele familien, siger Toris nære ven, danske manager og Hollywood agent Claus Hjelmbak til SE og HØR.

- Børnene er så velopdragne og slet ikke forkælede. Tori og Dean fokuserer altid på deres børn og tilbringer tonsvis af tid med dem. Jeg kan slet ikke vente på familieforøgelsen og er superspændt på at møde den nye prins eller prinsesse. Jeg vil SÅ gerne holde et baby shower for Tori i Beverly Hills! Jeg er så ekstatisk på deres vegne, jubler Hjelmbak.

I galleriet kan du se, da Tori Spelling besøgte København i sommer.

Tori Spelling i København

Sponsoreret indhold