Fanget på video: Tristan har været Khloé utro
Khloé Kardashian kan føde, hvornår det skulle være, men det kan ikke længere være hendes største bekymring.
Der er nemlig dukket video op af kæresten Tristan Thompson, der er hende utro.
Det skriver TMZ.
TMZ har også videoen, hvor man kan se, at Tristan er kærlig med ikke bare en, men to kvinder.
Optagelserne er fra oktober, hvor Khloé er omkring tre måneder henne.
I videoen ser man Tristan på en natklub, hvor han kysser med en unavngiven kvinde. Efterfølgende begraver han sit ansigt i en anden kvindes bryster.
Artiklen fortsætter efter videoen
Videoen er optaget af overvågningskameraerne på en natklub i Washington D.C. i oktober.
Tristan var i byen, fordi hans hold, Cleveland Cavaliers, skulle spille mod Washington Wizards.
Ifølge TMZ, så er Tristan Thompson så sent som i denne uge blevet set med en fremmed kvinde på et hotel.
Siden er parret kommet langt. De er blandt andet flyttet sammen i Cleveland, ligesom de også venter deres første barn sammen. Khloé har tidligere fortalt om, hvor glad hun er for sit nye liv sammen med Tristan.
- At flytte sammen med din kæreste i hans hjem er et stort skridt i et forhold. Heldigvis har Tristan og jeg meget ens holdninger til indretning, så det var let at forene. Men vi har indrettet et par rum sammen, og det var virkelig sjovt, fortalte Khloé sidste år.
Allerede i starten af 2017 fortalte Khloé hvor glad hun var for sit nye liv.
- Her et par dage inde i 2017, føler jeg mig helt klar, og jeg er mere lykkelig, end jeg har været i mange år, skrev Khloé i en slags nytårstale på sit website, khloéwithak.com.
Se Khloés vilde forvandling i galleriet herunder