Hollywood14. april 2018

Nye anklager: Tristan Thompson var utro med Khloé-klon i flere måneder

Basketspilleren har angiveligt haft en affære med en Khloé Kardashian-lookalike i månedsvis
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/7.09013346_0.jpg
 (Foto: All Over Press)

Denne uge har Tristan Thompson været centrum i en utroskabsskandale. Den 27-årige basketspiller har angiveligt været Khloé Kardashian utro adskillige gange - og sidespringene er endda blevet fanget på film.

Kun få dage efter Khloé Kardashian har født parrets første fælles barn, kommer der nu nye anklager frem om utroskab.

Det er britiske Daily Mail, der hævder, at Tristan Thompson i flere måneder har haft en affære med en kvinde ved navn Tania Joyce Benitah - og hvad værre er, så ligner "den anden kvinde" Khloé Kardashian på en prik.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/tania-joyce-benitah3.jpg
 Foto: Facebook / Tania Joyce Benitah

Tania Joyce Benitah, der angiveligt har haft en affære med Tristan Thompson siden november 2017. Foto: Facebook / Tania Joyce Benitah

Ifølge Daily Mail blev Tristan og Tania, der arbejder som luksustøjsælger, for første gang set sammen, da de forlod Four Seasons Downtown på Manhattan i New York City tilbage i november.

Aftenen før var parret mødtes på en natklub i New York City bare få uger før, Khloé annoncerede sin graviditet.

I februar rejste Tania til Boston for at se Tristans hold Cleveland Cavaliers spille mod Boston Celtics. På hendes sociale medier fremgik det tydeligt, at hun sad på tilskuerrækkerne og heppede på Thompsons hold.

Måneden efter blev parret fotograferet sammen på NYC-natklubben Pegola den 24. marts. Daily Mail har billeder af dem sammen.

Hverken Khloé Kardashian eller Tristan Thompson har kommenteret utroskabsrygterne, men de seneste forlydender lyder på, at hun allerede har tilgivet sin utro kæreste.

Trods de heftige utroskabsrygter om Tristan Thompson, der de sidste par dage har floreret op til fødslen, så fik faderen angiveligt lov til at være tilstede på fødestuen, da hans datter kom til verden.

Og meget tyder på, at kærestens mange sidespring allerede er en saga blot for den nybagte mor. Sådan lyder historien i hvert fald ifølge amerikanske Peoples kilder.

- Khloé føler ikke andet end glæde lige nu. Hun er hovedkulds forelsket i sin lille pige - hun er fyldt op med kærlighed. Alt andet er ligegyldigt, afslører en kilde tæt på Kardashian-familien til People.

Til trods for at Tristan Thompsons utroskab gentagne gange er blevet foreviget for rullende kameraer, så er Khloé angiveligt så "utroligt glad", at hun slet ikke er oprevet over kærestens svigt.

- Hun er så utroligt glad for, at hendes baby er der, at hun er stor og stærk og sund og smuk, så lige nu har Khloé virkelig ikke nogle bekymringer. Hun er ikke engang sur på Tristan lige nu, fortsætter Peoples kilde.

- Hun har stort set allerede tilgivet ham, afslører insideren.

- Hun befinder sig i en bobbel af kærlighed og fred og lykke lige nu, og alt, der er sket med Tristan, handler mindre om "utroskab" og mere om, at det bare var et tilfældigt fuldemandskys, der ikke betød noget, og det var mest bare kys og førte ikke til noget, og det var resultatet af dumme groupies, der prøvede at lægge en fælde for ham, og alle har bare brug for at komme videre, forklarer kilden.

Sponsoreret indhold