Hollywood18. december 2014

TV-præsten anklaget for pædofili: Nu indrømmer han

- Jeg gjorde noget frygteligt forkert, siger skuespilleren fra TV-serien ”Den 7. himmel”
Af af
Stephen Collins der er kendt fra TV-serien "Den 7. himmel" bekender nu sine frygtelige synder
Stephen Collins der er kendt fra TV-serien "Den 7. himmel" bekender nu sine frygtelige synder
 Foto: All Over


Folk blev rystet da det i oktober kom frem, at den mand, som de fleste kender fra deres TV-skræm som den regelrette og kærlige familiefar i TV-serien "Den 7. himmel" angiveligt havde begået en række seksuelle overgreb mod en række mindreårige piger.

LÆS OGSÅ: TV-stjerne beskyldt for overgreb

Beskyldningerne kom fra skuespilleren Stephen Collins ekskone, Faye Grant, og beviserne var stærke. Ekskone offentliggjorde nemlig en båndoptagelse, hvor den kendte TV-præst snakkede om overgrebene under et møde med en parterapeut i 2012.

Trods de stærke beviser, er det først nu, at Stephen Collins udtaler sig om sine frygtelige gerninger.

LÆS OGSÅ: Politiet undersøger Bill Cosby

TV-præsten har lavet et statement til det amerikanske ugeblad People, hvor han indrømmer, at han har forulempet tre mindreårige piger seksuelt.

- For 40 år siden gjorde jeg noget frygteligt forkert, som jeg inderligt fortryder, lyder det fra Stephen Collins, der gør sit bedste for at nedtone, hvilke seksuelle forbrydelser, han har på samvittigheden.

LÆS OGSÅ: Bill Cosby giver igen
- På båndet beskriver jeg nogle ting, der skete for 20, 32 og 40 år siden. Offentliggørelsen af optagelsen har resulteret i antagelser og spekulationer om, hvad jeg har gjort, som er langt værre, end det der rent faktisk skete. Selvom det er svært, vil jeg have at folk får sandheden at vide, skriver han.

Skuespilleren fortæller, at han har været i terapi og understreger, at han ikke har gjort noget lignende I de sidste 20 år.

LÆS OGSÅ: Cliff Richards hjem ransaget

Han fortæller også, at han har undskyldt sine gerninger for et af sine ofre, men ikke har i sinde at undskylde overfor de to andre - af hensyn til pigerne.

- Efter jeg har været i terapi, har jeg fundet ud af, at hvis jeg undskylder, kan det gøre det hele meget værre. Det kan åbne op for de gamle sår, mener TV-præsten.
Udover sin skiftlige erklæring vil 67-årige Stephen Collins fredag stille op til et interview for kamera.



Sponsoreret indhold