”Twilight”-stjerner: Nyt par?
I torsdags var der gallapremiere på den anden film i "Twilight"-sagaen. Efter premieren tog hele "New Moon"-holdet til afterparty på den prominente The Box på Manhattan, hvor de festede sammen med blandt andre Fergie.
Men de 2 hovedrolleindehavere Robert Pattinson og Kristen Stewart glimtede ved deres fravær. De tog nemlig først til en anden fest, men ved halv to-tiden om natten dukkede de op på en anden fashionabel New York-natklub ved navn The Avenue. Her fik parret et bord for dem selv, som blev mandsopdækket af flere sikkerhedsvagter.
Flere kilder fortæller i amerikanske medier, at de 2 så meget forelskede ud. De hviskede søde ting i hinandens ører, lo, og Robert kørte flere gange sin hånd kærligt op og ned ad Kristens nakke.
Klokken 3 forlod Hollywoods, måske, nye superpar klubben hånd i hånd.