HollywoodI går

Velkommen til verden: Ed Westwick er blevet far

I en alder af 37 år kan skuespilleren Ed Westwick føje sit livs vigtigste titel til sit imponerende cv. Han er nemlig blevet far
Ed Westwick, Amy Jackson
Ed Westwick og Amy Jackson blev gift sidste år - nu har de fået deres første fælles barn.
 Foto: Giada Papini Rampelotto/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: VAR GRAVIDITETEN PLANLAGT? NU SVARER DE

Han er både skuespiller og musiker, og så er han nok bedst kendt fra rollen som Chuck Bass i "Gossip Girl", hvor kvinder verden over savlede over Ed Westwick.

Men nu har den engelske superstjerne fået en ny rolle, som varer resten af livet. Han er nemlig blevet far.

Det afslører Ed Westwick og hans hustru Amy Jackson. Skuespillerparret blev gift sidste år, og nu har de altså fået deres første fælles barn.

- Velkommen til verden, baby boy. Oscar Alexander Westwick, skriver de nybagte forældre på deres Instagram-profil.

32-årige Amy Jackson er i forvejen mor til sønnen Andreas, som kom til verden i januar 2019, og som hun deler med sin eksforlovede George Panayiotou.

Ed Westwick og Amy Jackson har dannet par siden 2021 og blev forlovet i begyndelsen af året, hvorefter de i august sagde ja til hinanden under en vielse i Italien.

Anklaget for voldtægt

I 2018 blev den britiske skuespiller ramt af voldsomme anklager, der blandt andet lød på, at han skulle have voldtaget flere kvinder. Anklagerne endte med at koste Ed Westwick sit job som hovedrolle i serien "White Gold".

Kort tid efter kom der flere skandaler på bordet, hvor Westwick blev anklaget for at have holdt en kvinde fanget som sexslave i 48 timer. Ed Westwick nægtede sig skyldig.

Siden da har det været småt med de større roller. I 2020 spillede han dog hovedrollen i actionfilmen Enemy Lines instrueret af den svenske instruktør Anders Banke. Senest har man kunnet opleve ham i filmen "DarkGame".

Sponsoreret indhold