Bieber indrømmer: Ventede med sex til ægteskabet
For første gang i to år taler Justin Bieber, 24, ud i et længere interview.
Det gør han sammen med sin hustru, 22-årige Hailey Bieber, i det amerikanske modemagasin Vogue.
Artiklen fortsætter under billedet.
Parret blev genforenet i juni 2018, og bare tre måneder senere blev de gift på rådhuset i New York City.
I Vogue-interviewet fortæller parret, der er meget aktive i Hillsong Church, at de ventede med at dyrke sex, til de var mand og kone.
Bieber fortæller, at han havde levet i cølibat i over et år, da han genoptog kontakten med Hailey Bieber.
Årsagen til, at popprinsen havde droppet sex, er ifølge ham selv, at han havde "et legitimt problem med sex" og at være afholdende var hans måde at komme tættere på Gud.
Her skal Hailey og Justin Bieber giftes igen
- Han (Gud, red.) beder os ikke om at dyrke sex for hans skyld, fordi han vil have regler og sådan noget, forklarer Justin Bieber i Vogue-interviewet.
- Han er mere: "Jeg vil beskytte jer fra at blive såret og smerte". Og jeg tror, at sex kan forårsage meget smerte. Nogle gang har folk sex, fordi de ikke føler, de er gode nok. Fordi de har lavt selvværd. Kvinder gør det, mænd gør det. Jeg ville rededikere mig selv til Gud på den måde, fordi jeg virkelig følte, at det var en bedre tilstand for min sjæl. Og jeg tror, at Gud velsignede mig med Hailey på grund af det. Der er fordele. Man bliver belønnet for god opførsel, fortæller han yderligere.
Artiklen fortsætter under billedet.
Justin og Hailey Bieber har planer om at blive "rigtig" gift dette år. Foto: MEGA
I interviewet erkender Bieber også, at deres lyst til hinanden satte fart på deres romance og var en af årsagerne til, at de skyndte sig på rådhuset.
- Da jeg så hende i juni, havde jeg glemt, hvor meget jeg elskede hende, og hvor meget jeg havde savnet hende, og hvor stor en positiv indflydelse hun havde haft på mit liv. Jeg var sådan: "Hold da op, det er, hvad jeg har ledt efter", fortæller han.
Nu bekræfter Hailey og Justin selv bryllup
I interviewet fortæller Hailey også, at de tager deres ægteskab meget seriøst, og at de blandt andet går i parterapi for at arbejde på deres ægteskab.
- Vi er to unge mennesker, som lærer tingene, som de kommer. Jeg kommer ikke til at sidde her og lyve og sige, at det hele er en magisk fantasi. Det vil altid være hårdt. Det er et valg. Du føler det ikke hver dag. Du vågner ikke hver dag og tænker: "Jeg er så forelsket, og du er perfekt". Det er ikke det, ægteskab handler om. Men der er noget smukt ved det alligevel - at man gerne vil kæmpe for noget, forpligte sig til at bygge noget op med nogen. Vi er meget unge, og det er et skræmmende aspekt. Vi kommer til at forandre os meget. Men vi har forpligtet os til at vokse sammen og støtte hinanden i de forandringer, fortæller fru Bieber til Vogue.