Se ringen: Verdens lækreste fange skal giftes
Der er ikke gået længe, siden Jeremy Meeks, der også er kendt som verdens lækreste fange, blev skilt fra sin kone gennem otte år.
Men den eftertragtede bad boy er altså allerede blevet snuppet igen.
Han har i noget tid datet den otte år yngre milliardærdatter Chloe Green, og nu skal parret også giftes. Det skriver Daily Mail.
Der har i noget tid været rygter om, at han skulle have friet til Chloe, men den store diamant på hendes finger afliver al tvivl.
Jeremy Meeks fra Los Angeles, der er tidligere kriminel, blev pludseligt en kendt model, efter hans forbryderfoto gik viralt i 2014.
Han scorede derefter en modelkontrakt, og det har siden bragt ham på alverdens runways og modehuse, og han har blandt andet været med under modeugen i Milano.
Jeremy Meeks er træt af haters
Jeremy har tidligere indrømmet, at han har været medlem af den berygtede bande "Crips", og han har siddet i fængsel i to år for at have begået røveri, vold mod et lille barn og vold mod en 16-årig.
Chloe Green er arving til tøjimperiet Top Shop, og så har hun tidligere deltaget i den britiske realityserie "Made in Chelsea", som handler om unge fra Englands overklasse.
Se billeder fra parrets kærlighedsferie her: