Hollywood15. januar 2018

Victoria Beckham får hug for at bruge "sygeligt tynd" model

Designerens følgere på de sociale medier mener, at Posh har trådt ved siden af ved at bruge en alt for tynd model i sin seneste kampagne
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/7.08878331.jpg
 Foto: All Over Press

Victoria Beckham, 43, får tit hug i medierne for at være alt for slank, men denne gang er det ikke hendes egen krop og vægt, der er i fokus.

New York Post kan fortælle, at den tidligere Spice Girl, der nu ernærer sig som designer, er blevet bestormet af klager, efter hun har offentliggjort sin seneste kampagne, der skal sælge brille-stel.

Hendes følgere på de sociale medier mener nemlig, at den model, Victoria Beckham har brugt, er alt for tynd og sender en usundt signal til hendes unge fans.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Anoreksi. Det er en forfærdelig rollemodel for vores børn. Skam dig, Victoria Beckham, skriver en forarget følger på Facebook.

- Det her billede gør, at min allerede slanke datter synes, hun skal spise mindre, skrev en rasende mor til billedet af den litauiske model Giedre Dukauskaite.

- Victoria, jeg beundrer dig, men med de urimelige priser, du tager for dit tøj, kunne du i det mindste så ikke købe en sandwich til din model for guds skyld?, stemmer en følger i.

- Jeg lagde ikke engang mærke til brillerne. Modellen var i fokus. Sygeligt tynd! Beckham burde skamme sig over at promovere spiseforstyrrelser. Hendes unge datter er tungere end hende model. Sikke en skam!, skriver en rasende følger.

Artiklen fortsætter under billedet.

Victoria Beckham - der i en selvbiografi i 2001 indrømmede, at hun havde kæmpet med en spiseforstyrrelse - har før fået hug for at bruge skelet-tynde modeller.

Dengang forsvarede Posh sig med, at hun og hendes casting agenter var i kontakt med modelbureauerne for at sikre, at de modeller, hun brugte, var sunde og raske.

Hun støttede også op om kampagnen "Healthy is Beauty", som kun brugte modeller med et sundt BMI.

- Vi ved, at alle vores piger er sunde, fortalte Victoria Beckham til The Telegraph tilbage i 2015.

- De er unge, de er tynde, men det betyder ikke, de er syge, lød det yderligere.

Se flere billeder af Victoria Beckhams modeller i galleriet:

Victoria Beckhams modeller

Sponsoreret indhold