Video af Kim Kardashians røvere er dukket op
Videoovervågning fra natten, hvor Kim Kardashian blev udsat for et voldsomt røveri i Paris, er dukket op til overfladen.
Overvågningsvideoen viser fem mænd, som man mener står bag det voldsomme røveri, hvor der blev stjålet smykker for flere millioner dollars.
Det er den franske nyhedsstation M6 Info, der er kommet i besiddelse af videoen, der er optaget at et overvågningskamera i en sidegade i nærheden af No Address Hotel, hvor røveriet foregik.
De fem mænd er ikke mulige at identificere ud fra videoen, men det skulle efter sigende være dem, der stod bag røveriet, og de nye oplysninger giver lidt flere detaljer om den forfærdelige nat, der ændrede Kim Kardashians liv for altid.
Klokken 02.19 om morgenen den 3. oktober kommer der tre mænd på cykler forbi kameraet, og ti minutter senere kommer der så to mænd til fods.
Kim Kardashian truet med pistol og bundet til toilet
Cirka 40 minutter senere, klokken 03.07, kan man se de to mænd, der ankom til fods gå den modsatte vej af, hvad de gjorde 40 minutter tidligere. Kort tid efter kommer mændene på cykel også den modsatte vej.
Selvom vidoen er meget utydelig, så er det stadig en vigtig brik i kampen om at finde røverne og deres bytte.
Sådan har Kim Kardashian det nu
Det er efterhånden 18 dage siden, at Kim Kardashian blev udsat for det voldsomme røveri. Et røveri, hvor realitystjernen flere gange frygtede, at hun ville blive slået ihjel.
Siden har der været mere end almindeligt stille fra Kim Kardashian, og hun har kun vist sig offentligt to gange siden den nat i Paris.
Kim Kardashian er tilbage i New York efter det voldsomme røveri
Du kan se overvågningsvideoen herunder
I galleriet herunder kan du se billeder fra da Kim vendte tilbage til New York efter røveriet