Hollywood11. januar 2017

Se billederne: Viggo Mortensen tog sønnen med til Golden Globe

Den danske stjerneskuespiller Viggo Mortensen havde sønnen ved sin side, da han søndag ankom til det prestigefyldte Golden Globe Awards i Los Angeles. Se billederne lige her
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/viggo_mortensen_0.jpg
 (Foto: All Over)

Viggo Mortensen var ikke kun omgivet af store stjerner som Ryan Gosling, Leonardo DiCaprio, Meryl Streep og Matt Damon, da han søndag aften deltog i det prestigefyldte Golden Globe Awards.

Han var også omgivet af den person, der formentlig står ham allernærmest.

Ved sin side havde den 58-årige ”Ringenes Herre”-stjerne nemlig sin 28-årige søn Henry Blake Mortensen.

Sønnen var trukket i det grå jakkesæt og poserede gladelig sammen med sin far på den røde løber. Du kan se billederne i galleriet nederst i denne artikel.

Det er ikke første gang, at sønnen har været med på den røde løber – og faktisk er Henry Blake Mortensen også selv skuespiller. Han har blandt andet medvirket i ”Fjenden i dybet” fra 1995.

Den 28-årige fyr har faktisk også spillet overfor farmand i to af de tre ”Ringenes Herre”-film. I ”Ringenes herre: De to tårne” var han statist og spillede en Rohan-dreng. I ”Ringenes herre: Kongen vender tilbage” – havde han trukket i det ”onde outfit”. Her spillede han en statist-rolle som ork.

Viggo Mortensen har sønnen Henry Blake Mortensen fra sit tidligere ægteskab med punk-musikeren og skuespilleren Exene Cervenka. Parret mødte hinanden i 1986 under optagelserne til ”Salvation!” og blev gift 8. juli 1987.

28. januar 1988 fødte Exene Cervenkas parrets søn, Henry.

Parret blev separeret i 1992 og skilt i 1997.

Se billeder af Viggo Mortensen og sønnen til Golden Globe Awards i galleriet herunder:

Golden Globe-uddeling, januar 2017

Sponsoreret indhold