Vild nyhed: Katy Perry skal en tur ud i rummet

Den amerikanske popstjerne Katy Perry skal snart besøge rummet som turist.
I foråret bliver hun nemlig en del af besætningen, når rumselskabet Blue Origins har sin næste rumflyvning.
Det meddeler Blue Origin torsdag, skriver nyhedsbureauet AFP.
Besætningen, som Katy Perry bliver en del af, består udelukkende af kvinder.
Vært på CBS Mornings Gayle King og den amerikanske journalist Lauren Sanchez skal også med på rumflyvningen.
Sidstnævnte er forlovet med rigmand og Amazon-stifter Jeff Bezos. Det er også ham, der ejer Blue Origin.
I 2021 begyndte selskabet at sende velhavende turister og berømtheder ud i rummet.
Indtil videre har 52 personer været i rummet på en af Blue Origins flyvninger.
Rejserne varer typisk kun 10 eller 11 minutter fra afrejse til landing.