Vin Diesel opkalder datter efter Paul Walker
Når en god ven går bort, vil mindet om dem altid leve videre. Sådan er det også for skuespilleren Vin Diesel, efter hans skuespillerkollega og bedste ven Paul Walker døde i et biluheld.
Den afdøde skuespiller vil nu også altid være en del af Vin Diesels nyfødte datters liv. Den nybagte far afslørede nemlig i et interview på NBC's Today Monday, at hans nyfødte datter skal hedde Pauline - efter Paul Walker.
LÆS OGSÅ: Paul Walker mindet
- Jeg tænkte kun på ham, da jeg klippede navlestrengen. Jeg vidste, at han var der, og jeg føler, at det er en god måde at bevare hans minde og bevare ham som en del af mit liv, fortalte Vin Diesel i interviewet.
LÆS OGSÅ: Se video: Vin Diesel taler med de sørgende
Paul Walker og Vin Diesel spillede sammen i "The Fast and the Furious"-filmene, og her udviklede de et stærkt og tæt venskab. Derfor tog ulykken også meget hårdt på den 47-årige skuespiller. På årsdagen efter bilulykken lagde Vin Diesel et billede af sin datter og Paul Walker på Facebook.
- Han var en stor del af mit liv. Han havde lange personlige snakke med min mor, og han babysittede min datter. Han gjorde meget ud af at være "onkel Pablo". Vi filmede en scene i Fast and the Furious den dag, mit første barn blev født, og han var den eneste, jeg fortalte det til, og han opfordrede mig til at gå ind og klippe navlestrengen, skrev han og tilføjede:
LÆS OGSÅ: Vin Diesels tårevædede farvel til Paul Walker
- Han var en vigtig del af min transformation til at blive en god far. Et år siden i dag. Et år i sorg, og hans fravær efterlader mig stadig uden ord. Vi savner dig Pablo.
Den 16. marts i år blev Vin Diesel og kæresten de stolte forældre til deres tredje barn Pauline. Parret har allerede børnene Hanai Riley Sinclair og Vincent Sinclair.