Historien om Bobbi Kristinas kun 22-årige liv, er gået ind i sit allersidste kapitel.
I nat stod hendes famile frem og fortalte til amerikanske medier, at Bobbi Kristina nu er på hospice.
- På trods af behandlinger på adskillige hospitaler, så er Bobbi Kristinas tilstand bliver værre. Nu er hun på hospice, og vi takker alle for deres støtter og bønner. Nu er hun i Guds hænder, skev familien i en pressemeddelse.
Dermed rinder livet ud for den 22-årige datter af den afdøde super-stjerne, Whitney Houston. Bobbi Kristina blev fundet bevidstløs i et badekar i Roswell, Georgia den 30. januar. Siden har hun været i koma, og på trods af, at hendes rablende skøre far, Bobby Brown flere gange har sagt, at hans datter var vågnet, så har det vist sig at være ønsketænkning. Cissy Houston, Whitneys mor, har hele tiden bevaret fatningen og meddelt, at der ikke var noget at gøre.
Bobby Brown: Min datter er vågen
Men både familien Brown og Houston er stærkt religiøse. Derfor har de flere gange sagt, at et mirakel kunne ske med hjælp fra himmelen. Men det kom aldrig.
Det mest uhyggelige ved sagen er naturligvis, at Whitney Houston døde på præcist samme måde i et badekar i Beverly Hills i 2012. Og med mindre Herren leverer et sandt mirakel, så bliver det altså også sådan, at hendes blot 22-årige datter må forlade denne jord.