Hollywood24. august 2018

Se videoen: Younes Bendjima amok på natklub

Kourtney Kardashians ekskæreste, Younes Bendjima, havde svært ved at styre temperamentet, da han var på natklub med Drake
https://imgix.seoghoer.dk/media/vipedia/younes_bendjima.jpg
 (Foto: All Over Press)

Younes Bendjima har altid været en mand, der havde svært ved at styre sit temperament.

Mens han stadig var sammen med Kourtney Kardashian flegnede han over nogle frække billeder, som hun havde lagt på Instagram.

Men han har tydeligvis også problemer med at holde sine knytnæver for sig selv.

Det afslører en video, som det amerikanske medie TMZ er kommet i besiddelse af.

Her kan man se Younes slå løs på en mand, han har set sig sur på en natklub i USA.

Voldsepisoden fandt sted den 24. marts i år, mens han altså stadig var kæreste med Kourtney Kardashian.

Det hele fandt sted på natklubben Delilah, der ligger i West Hollywood. Younes var blandt andet sammeren med Drake, da episoden skete.

Se videoen herunder

Artiklen fortsætter efter videoen

Det var angiveligt en ansat på natklubben, det gik udover, da Younes begyndte at slå løs.

Ifølge TMZ blev der lavet en politianmeldelse mod Younes Bendjima, men den blev efterfølgende trukket tilbage.

Det var tidligere på måneden, at det kom frem, at Kourtney Kardashian havde droppet Younes Bendjima. Om det var de mange problemer med at styre temperamentet, der gjorde, at Kourtney ikke længere ville være sammen med ham, vides ikke.

Kourtney og Younes mødte hinanden 'ude i byen' sidst i 2016, og rygterne om deres romance begyndte at løbe i maj 2017 i Cannes, hvor de flettede fingre. Siden da er de med jævne mellemrum dukket op på populære ferie- og badedestinationer i blandt andet Caribien, hvor de var på familietur med lillesøster Kim Kardashian og Kanye West, i den mexicanske jungle, hvor det bare var de to og på en yacht i Malibu. Se flere billeder af Kourtney og Younes i galleriet herunder

Kourtney Kardashian og Younes Bendjima - I forlystelsespark og i St. Tropez

Sponsoreret indhold