Zac Efron trækker i land: Elsker ”High School Musical”-tiden
Det var ikke populært blandt fans af ”High School Musical”, at Zac Efron var ude og sige, at det ikke er noget, han husker tilbage på med glæde.
28-årige Zac Efron spillede rollen som den charmerende basketball-spiller Troy Bolton, der ender med at være med i skolens musical. Men trods succesen er det ikke en tid i sit liv, som Zac Efron husker tilbage på med stor fornøjelse.
- Når jeg lige træder tilbage og ser på mig selv, så vil jeg virkelig gerne give den fyr nogle tæsk en gang imellem. Altså! Fuck den fyr. Han har lavet nogle virkelig fede ting med nogle virkelig cool mennesker. Han har lavet den der ”Neighbors”, som er sjov, men for helvede… Han er stadig bare den forbandede knægt fra ”High School Musical, lyder det fra Zac Efron, når han skal beskrive sig selv ifølge Independent.
Men det er altså ikke sådan, at han har hadet tiden - mere at han føler, at han bliver sat i bås som ”High School Muiscal”-skuespiller - og det irriterer ham, når han gerne vil så meget andet.
Zac Efron er single igen!
Og han har det fint med sin fortid. Han har delt dette billede på instagram fra 2008 med Ashley Tisdale, Vanessa Hudgens og Corbin Bleu, hvor han skriver:
- Jeg er så taknemmelig for, at jeg fandt dette billede. Et af det mest påskønnede og spændende tidspunkter i mit liv. Jeg elsker jer for evigt!
Tidligere på året var der en stor genforening med skuespillerne fra filmen i anledning af tiårs-jubilæet, men Zac Efron deltog ikke. Det var dog ifølge ham selv fordi, han ikke havde tid, da han skulle promovere en af sine kommende film ”Dirty Grandpa”.
Zac Efron er ren Tarzan i ”Baywatch”
Se billeder af ”High School Musical”-skuespillerne før og nu her: