Kendte23. september 2020

Ibi opfylder drømmen: Endelig skuespiller

Tv-babens mangeårige mål er nået – Støving har scoret rollen som Busters mor.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ibi_1.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Når livet bliver skrøbeligt, begynder de fleste at tænke over, hvad der egentlig betyder noget.

Det skete også for Ibi Støving, da hun i 2015 blev ramt af dobbelt nyresvigt og blev dødeligt syg.

- Da jeg lå oppe på sygehuset med nyresvigt, tænkte jeg, at hvis jeg overlever det her, så vil jeg til at lave noget mere skuespil.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ibi_4.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Når der ikke bliver filmet, bærer alle på produktionen ansigtsmasker. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Det har altid været i mig, og det har været en drøm, jeg har haft, siden jeg var lille, smiler Ibi Støving til SE og HØR.

Og der er noget om snakken.

For den 45-årige tv-vært blev som ung faktisk uddannet skuespiller i USA, men da hun vendte hjem til Danmark, blev hun shanghajet til tv-branchen.

- Det har været fedt, og jeg har haft enormt travlt. Jeg har været bredt omkring, men det kan jeg også godt lide.

Ren magi

Og skuespillerdrømmen er nu endelig blevet virkelig.

Således har Ibi nu scoret rollen som Busters mor i genindspilningen af 80’er-klassikeren “Busters verden”.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ibi_1_0.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

I øjeblikket filmer hele holdet i Odense.
Her er det Viola A. Libonati, Natali Vallespir, Magnus Millang, Ibi Støving, Joey Moe, Kerstin J. Gjesing og Manfred Weber. (Foto: Kaspar Wenstrup)

- Vi har været i gang i 14 dage. Det falder mig ret naturligt, det med at lave mig selv om, siger den smukke skuespiller.

Ud over en lille rolle i filmen “Portland” i 1996 er det hendes første rolle i en spillefilm.

- Det er en dejlig rolle. Hun er anderledes, end jeg er, men der er selvfølgelig også lighedstræk, siger Ibi.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ibi_3.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Sønnen Anakin er snart teenager.
Det er efterhånden 12 år siden, Ibi blev mor til sit og den svenske fodboldspiller Tobias Grahns fælles barn. (Foto: Kaspar Wenstrup)

– Jeg har også en søn, og ham og Buster er nærmest lige gamle - og min søn tryller også i øjeblikket, fortæller hun.

Især magien og fantasien i “Busters verden” elsker den nybagte filmmor.

- Jeg er kæmpe fan af alt, der ikke har med en skærm at gøre, for nu har folk kigget ned i en skærm rigtig længe, siger Ibi Støving, som bor med sønnen Anakin på 12 år i København.

Alt kan ske

De næste par måneder kommer hun derfor til at pendle en del mellem hovedstaden og Fyn, hvor optagelserne foregår.

- Jeg vil meget gerne blive ved med at lave film, og forhåbentlig er det her et springbræt til noget mere, håber Ibi.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ibi_2_0.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Ibi er vild med sin nye karriere som skuespiller.
- Lige nu kører jeg frem og tilbage, da jeg har en søn i København, men i slutningen af ugen og næste uge bor jeg hernede (i Odense, red.) (Foto: Kaspar Wenstrup)

Hun har gang i et par småprojekter, men derudover er det svært at forudsige, hvad de kommende år byder på.

- Jeg har svært ved at svare på, hvad der skal ske i fremtiden, for jeg ændrer på mig selv hele tiden, og man ved næsten aldrig, hvor man har mig, siger Ibi.

- Det skal helst ikke blive for trivielt, jeg udvikler mig bedst, hvis jeg laver forskellige ting.

Genindspilningen af Buster Oregon Mortensens verden har premiere i hele landet den 17. juni næste år.

Sponsoreret indhold