14 år gammel fejde: Taylor Swift har aldrig fået en undskyldning fra Kim Kardashian
Det er syv år siden, at et telefonopkald mellem Taylor Swift og Kanye West lagde internettet ned.
Uenighed om hvorvidt Kanye West havde forelagt sangerinden de kontroversielle linjer "I feel like me and Taylor might still have sex // Why? I made that bitch famous", tilskyndende Kim Kardashian, der på daværende tidspunkt var gift med rapperen, til at udgive en videooptagelse af telefonopkaldet.
På de sociale medier blev Taylor Swift stemplet som en løgner og en slange - særligt efter Kim Kardashian valgte at sende sangerinden en stikpille med slange-emojis på Twitter.
Men for tre år siden kom videoen igen op til overfladen - denne gang i dens fulde længde.
Og pludselig fik piben en anden lyd, da folk på de sociale medier beskyldte Kim Kardashian for at havde udeladt en vigtig del af videoen, der mere eller mindre bekræfter Taylor Swifts forklaring.
Men selv flere år efter har de to kvinder stadig ikke begravet stridsøksen.
Ifølge TMZ har Kim Kardashian aldrig sagt undskyldt til Taylor Swift, der for nyligt har fortalt, at hele miseren sendte hende ned i et mørkt hul.
- Jeg flyttede til et fremmed land. Jeg forlod ikke huset i et år. Jeg var bange for at tale i telefon. Jeg skubbede de fleste mennesker i mit liv væk, fordi jeg ikke stolede på nogen længere. Jeg røg virkelig, virkelig langt ned, lød det fra sangerinden i et interview med Time Magazine.
Selv efter den triste udtalelse har realitystjernen været fuldstændig tavs. Kilder tæt på de involverede fortæller til mediet, at Taylor Swift ellers gerne vil tage tage i mod en undskyldning.
Der er dog ét men. Undskyldningen skal være offentlig - præcis som udskamningen var.
I interviewet med Time Magazine lægger Taylor Swift bestemt heller ikke skjul på, at hun stadig mener, at det tidligere ægtepar var gal på den.
- Du har en fuldstændig fabrikeret fælde, i et ulovligt optaget telefonopkald, som Kim Kardashian redigerede og derefter udgav for at fortælle alle, at jeg var en løgner, fortalte hun.