Kendte13. juni 2024

The 1975-forsanger Matty Healy skal giftes: Se den ekstremt sjældne sorte diamant

Matty Healy har været nede på knæ og friet til den smukke influencermodel Grabriette Bechtel
Matty Healy dannede sidste år par med popstjernen Taylor Swift.
Matty Healy dannede sidste år par med popstjernen Taylor Swift.
 Foto: Rob Grabowski/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Efter sommerens Taylor Swift-romance: Matty Healy kysser med kendt influencer

Den i nogle kredse ret så eftertragtede The 1975-frontmand er ikke længere på markedet - desværre, de damer.

Den 35-årige Matty Healy har nemlig friet til sin 26-årige influencerkæreste.

Det bekræfter den labre model på Instagram, hvor hun har delt en række billeder af sin nye og ret så imponerende diamantring med sine 829.000 følgere.

- Det er meget brat at skulle giftes med The 1975, lyder det fra influenceren i en story, der breakede forlovelsesnyheden i forbindelse med en koncert med Charli XCX.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-06-13/Snapinsta.app_448319437_831144425566219_2266134911110961920_n_1080.jpg
 Foto: Instagram/gabbriette
https://imgix.seoghoer.dk/2024-06-13/Snapinsta.app_448338646_382902621463301_2110396985639600767_n_1080.jpg
 Foto: Instagram/gabbriette

Det ifølge Rara Carat-bossen Ajay Anand en helt særlig ring, som Matty Healy har sat på Bechtels finger.

- Sorte diamanter er et cool, avantgarde bud på den traditionelle forlovelsesring. Berømte sorte diamanter inkluderer Spirit of de Grisogono, Black Star of Africa og selvfølgelig Black Orlov, siger Anand til Page Six.

Selvom sorte diamanter er ganske sjældne og svære at få fingrene i, så er de faktisk ikke synderligt værdifulde og en ekspert vurderer, at netop denne forlovelsesring har en værdi på omkring 103.000 kroner - hvilket selvfølgelig burde være ganske acceptabelt for de fleste.

Gabbriette viser den imponerende sorte diamant frem på Instagram.
Gabbriette viser den imponerende sorte diamant frem på Instagram.
 Foto: Instagram/gabbriette
Gabbriette med Matty Healy.
Gabbriette med Matty Healy.
 Foto: Instagram/gabbriette

Gabbriette og Matty Healy har dannet par siden september 2023.

Healy har tidligere dannet kortvarigt par med den 34-årige Taylor Swift, som han officielt kun datede i en måneds tid. Skal man tro Taylor Swifts "The Tortured Poets Department"-album, så har de to musikere dog haft en intens romance kørende i næsten et årti.

Sponsoreret indhold