Kendte8. oktober 2018

Var på vej til fødselsdagsfest: 20 dræbt i vanvittig limousine-ulykke

20 personer blev på tragisk vis dræbt, da en limousine i weekenden forulykkede i delstaten New York. De mange passagerer var på vej til en 30 års fødselsdagsfest, da de på tragisk vis blev dræbt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/draebt.jpg
 (Foto: Facebook)

20 personer har på tragisk vis mistet livet, da en limousine i weekenden bragede ind i en parkeret bil på en hovedvej i delstaten New York.

De mange dræbte i limousinen var på vej til en 30 års fødselsdagsfest, da de mistede livet i dét, der nu beskrives som en af de værste bilulykker i New Yorks historie.

Det skriver NY Times.

Der befandt sig 17 passagerer i limousinen, der lørdag var blevet hyret til at fragte den store flok til en fødselsdagsfest på et bryggeri.

Men de 17 festglade unge mennesker nåede aldrig frem.

I et kryds ved byen Schoharie mistede limousinechaufføren kontrollen over sin limousine og bragede herefter ind i en parkeret bil. Alle 17 passagerer i limousinen blev dræbt, ligesom chaufføren og to fodgængere også mistede livet ved ulykken.

Blandt de omkomne er fire søstre og deres mænd, som var på vej til fødselsdagsfesten.

Også et par, der var blevet gift tilbage i juni måned, døde i den forfærdelige bilulykke. Deres billeder er i kølvandet på ulykken blevet frigivet, og du kan se billederne af dem i galleriet nederst i denne artikel.

Myndighederne er nu ved at finde ud af, hvordan ulykken kunne ske. Et vidne har fortalt til det amerikanske medie NY Post, at limousinen, en Ford Excursion årgang 2001, kom bragede med næsten 100 km/t og overså sit stop, hvorefter den bragede ind i en parkeret bil.

Limousine ulykke i New York

Sponsoreret indhold