Kendte2. oktober 2020

50-årige Cecilie Beck nyder hver eneste dag: - Nogle gange er jeg som en 14-årig

Døtrene og daglig motion holder TV 2’s formstærke formidler ung – både i krop, sind og festmuskel.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/cecilie_beck.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Nu er der sgu ikke så meget mere at rafle om – nu har jeg nok været igennem halvdelen af livet.

Ordene kommer fra TV 2’s ankerkvinde Cecilie Beck, som fylder 50 år den 2. oktober.

Og selv om det skarpe hjørne har sat nogle tanker i gang hos den velholdte journalist, er der ingen krise at spore.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/beck_1.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

− Corona er en kæmpe party killer, så det bliver en meget lille og stilfærdig fejring med de allernærmeste.
Og så holder jeg en større fest til maj næste år – om guderne vil det, siger den altid festlige 50-års fødselar. (Foto: Dan Mariegaard)

– Jeg har det fint med at fylde 50. Jeg hviler mere i mig selv, og jeg har prøvet mere, så der er færre ting, jeg er usikker på, hvordan jeg skal tackle.

Det er ikke fordi, jeg har svaret på alt, men som 50-årig har jeg noget erfaring og er bedre til at reagere og håndtere ting, end dengang man var 20 år, lyder de vise ord fra Cecilie, som for en gangs skyld er svareren og ikke spørgeren.

– Jeg kan godt tænke: Hvor blev de 50 år af?

Men jeg føler mig som en på 50, og jeg har det utrolig godt i min krop, og det gør jeg også en indsats for at have.

Sved på panden

Og det må man give den toptrimmede tv-sild ret i.

Motion er på ingen måde en sur byrde for Cecilie. Hun elsker at snøre løbeskoene eller finde tennisketsjeren frem.

– Jeg dyrker motion hver dag i en eller anden form. Jeg spiller tennis og paddle-tennis, og jeg styrketræner og løber.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/beck_2.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Cecilie Beck bruger meget tid med sine store døtre. (Foto: Martin Høien)

Det er så sjovt, jeg kan ikke lade være, siger den fitte fødselar.

Hun bor i en lejlighed med tilhørende tagterrasse på Vesterbro i København med sin yngste datter, Frida på 18, som lige er blevet student, mens den ældste, Astrid, 23, er flyttet hjemmefra.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/beck_4.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

− Jeg er stolt af mine børn. Jeg kan ikke forme dem yderligere. De er nogle kærlige og betænksomme, bevidste, seje og sjove mennesker, roser den stolte mor til Astrid, 23, og Frida, 18. (Foto: Mikael Rieck)

– Så jeg har en masse frihed, som jeg ikke havde, dengang de var små. Det nyder jeg rigtig meget.

Både til at arbejde og lave alle mulige andre ting og til at være en egoist og dyrke en masse sport, siger Cecilie Beck, som har døtrene fra sit tidligere ægteskab med Carsten Lassen.

Kendte i nettet

Når der ikke svedes igennem mod tennispartnere som komikeren Geo, sangfuglen Camille Jones eller kollegaen Lasse Sjørslev, elsker Cecilie at bruge tid med familie og venner, men hun har heller intet imod at være sig selv.

– Tiden har lært mig, at relationer er noget af det vigtigste. Og så er det vigtigt at dreje sit sind over til den lyse side og at dyrke de gode ting fremfor de dårlige.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/beck_3.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Aldrig helt single
Siden Cecilie Beck i 2016 blev skilt fra Rasmus Tantholdt, 46, efter seks års ægteskab, har hun ikke vist en mand frem.
− Der er ingen kæreste, men helt single er man vel aldrig, smiler eftertragtede Cecilie. (Foto: Mikael Rieck)

Og så altid forsøge at være konstruktiv og at gøre sig umage, siger skærmtrolden, som har formidlet nyheder på TV 2 siden 2004.

– Jeg er meget social, men jeg har virkelig også et behov for at være alene.

Lev, mens du gør det

Jeg elsker at have en podcast i ørerne, og så går jeg og ordner ting derhjemme. Det er noget af det bedste, jeg ved.

Efter de 50 drømmer Cecilie om at komme lidt mere ud i naturen, men ellers er hun ikke typen, der er vild med at lægge planer for fremtiden.

– Livet er det, der sker, mens du har travlt med at lave planer, så det kan ikke betale sig med alle de planer.

Livet bliver heldigvis ved med at spille dig alle mulige puds, og heldigvis for det – for ellers ville det være røvkedeligt, griner hun.

Sponsoreret indhold