81-årige Mick Jagger er forlovet med sin 37-årige kæreste Melanie Hamrick

Rolling Stones-legenden Mick Jagger og den 37-årige tidligere ballerina Melanie Hamrick er forlovet.
Og faktisk har parret været det i flere år.
Det afslører Hamrick i et interview med det franske magasin Paris Match, hvor hun samtidig gør det klart, at et bryllup ikke nødvendigvis er på vej.
- Vi har været forlovet i to-tre år. Måske gifter vi os en dag, måske ikke. Vi er så glade, som vi har det nu, at jeg ville være bange for at ændre noget, siger musikerkæresten.
Parret mødtes i Japan i 2014, da Mick Jagger var på turné med The Rolling Stones og Melanie Hamrick turnerede med American Ballet Theatre.
I 2016 fik de sønnen Deveraux sammen. Jagger har i alt otte børn med fem forskellige kvinder.
I et interview med The Sunday Times i september, kommenterede Melanie Hamrick på den store aldersforskel i forholdet.
- Er jeg glad? Ja. Er personerne i mit liv glade? Ja. Gør jeg nogen fortræd? Nej. Så må folk passe blande sig udenom, lød det fra danseren.
Mick Jagger var i januar ude at hylde sin tidligere kæreste Marianne Faithfull, der sov ind i en alder af 78 år.