Kendte11. oktober 2020

82-årige Jane Fonda: Jeg kan ikke have sex længere

Lagnerne hjemme hos skuespillerinden Jane Fonda er absolut ikke lige så krøllede, som de plejede at være. Sex er nemlig ikke længere på programmet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jane-fonda-sh.png
 Foto: MEGA

Hun var et af 60'ernes helt store sexsymboler, men i dag er der ikke meget sexlyst tilbage i Hollywood-legenden Jane Fonda.

Den fortæller den 82-årige skuespillerinde i et interview med Tiffany Haddish i et afsnit af "The Ellen DeGeneres Show".

Tiffany Haddish, der legede talkshow-vært for en dag og passede biksen, mens Ellen DeGeneres havde fri, kunne ikke undgå at bemærke Jane Fondas smukke ydre og stillede derfor et noget bramfrit spørgsmål.

- Jeg bliver nødt til at vide det, fordi du ser så godt ud, har du stadig sex? Har du, sådan, vild sex?

Og det spørgsmål havde Jane Fonda tilsyneladende ingen problemer med at svare helt ærligt på.

- Nej, intet. Jeg har ikke tid. Jeg er gammel, og jeg har haft så meget af det. Jeg har ikke brug for det lige nu, fordi jeg har for travlt, siger hun og fortsætter:

- Min yndlingseksmand Ted Turner, han sagde altid, at hvis du venter for længe, så fryser det til. Jeg tror, han har ret.

- Jeg kunne ikke have sex igen. Ikke en gang hvis jeg havde lyst, siger hun.

Sponsoreret indhold