Åbent forhold: Kylie Jenner og Travis Scott er sammen igen
Nu skulle den altså være god nok.
Kylie Jenner og Travis Scott har genfundet gnisten igen, og er nu i et åbent forhold.
Det skriver TMZ, der har talt med en række kilder tæt på parret.
Tilbage i 2019 slog Scott og Jenner – som sammen har bedårende Stormi på tre år – op med hinanden, og siden har rygterne gået på, at særligt den 30-årige amerikanske rapper fandt tilbage en vaskeægte ungkarletilværelse.
Men nu er den lille familie altså samlet igen.
Og det som sagt endda på nogle alternative præmisser. For kilderne beskriver nemlig forældreparrets forhold som ”ikke eksklusivt” – og det har de det begge helt fint med.
Familietur og vennedates
Længe har rygterne om stjernernes forhold floreret.
Det celebre par har eksempelvis været en tur i byen med Justin og Hailey Bieber samt Kendall Jenner og hendes kæreste Devin Booker.
Og senest forkælede de deres lille datter og hendes to kusiner Dream på fire år og Chicago på 3 med en tur i Disneyland.
Og da ”Sicko Mode”-hitmageren for en måned siden rundede et skarpt hjørne, fik han en sød hyldest fra den 23-årige ”Keeping up”-stjerne, der fløj til Miami for at fejre ham.