Åleslanke Jim Lyngvild under kniven: Får fedtsugning i Fields
I en tid hvor Wegovy-slankepiller slås med crossfit og hot yoga, går nogle kendte andre veje.
I al fald Jim Lyngvild, som hellere ser øjeblikkelige resultater.
Og hvordan får man så det? Jaeh, i disse moderne tider er fedtsugning jo en mulighed – så hvorfor ikke, tænkte den ellers ganske trimmede tatoviking.
-SÅ er fedtsugningen klar til Anne Mette og jeg. Klinik Nordic by Iskov i Oooense står for behandlingen (dog foretaget på hospitalet i Fields), udbrød Jim torsdag formiddag på Facebook.
Her beretter snart endnu lettere Lyngvild også, at det er kirurgen Philippe Claus Bandier, som står for at ”skære alt overflødigt fedt væk”.
Og er det alt sammen så blot endnu en omgang kendisspons, når nu man kan?
Nixen, forsikrer Jim:
-Bare rolig, vi betaler selv. Ses om et par timer - meeega tynd, lyder salutten, før Jim lagde sig på briksen.
Vi venter i spænding på de nyslanke billeder …