Kendte17. august 2019

"Årgang 0"-Rachel flyttet til Oslo med kæresten

Rachel har endnu engang forladt sit fødeland og slået sig ned i udlandet. Denne gang er hun flyttet til Oslo sammen med sin kæreste, og hun har allerede fået sit første job i sit nye ”hjemland”

Rachel fra ”Årgang 0” har altid nydt at rejse og opleve andre kulturer – hun boede for eksempel en periode i Sydamerika i forbindelse med sin skole.

Og nu har den unge kvinde endnu engang hevet teltpælene op og er rykket til udlandet.

Denne gang dog ikke så langt væk.

På sin blog fortæller Rachel, at hun er flyttet til Oslo sammen med sin norske kæreste Eirik:

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/rachel.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Rachel og kæreste Eirik mødte hinanden ved et rent tilfælde i maj sidste år. Foto: Thomas Laursen

- Nu har jeg boet her i cirka to uger sammen med Eirik, min kæreste, og vi har netop fået vores første lejlighed, skriver Rachel på sin blog, hvor hun også afslører, at hun allerede har scoret sit første job i sit nye hjemland:

- Jeg er netop startet hos Starbucks i Strømmen, som ligger ved siden af Oslo. Indtil videre er det rigtig fedt, jeg har fået nogle rigtig søde kollegaer, og jeg er meget glad for at være her, siger Rachel, inden hun tilføjer, at hun er rigtig glad for at bo i Oslo, og at hun glæder sig til at se, hvad de næste uger kommer til at byde på.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/rachel2.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Rachel og Eirik fotograferet ved TV 2s show "De største øjeblikke". Foto: Thomas Laursen

Rachel og Eirik mødte hinanden i maj 2018 ved en ren og skær tilfældighed.

Rachel var i byen på Generator Hostel i København, da hun sammen med sin veninde faldt i snak med nogle nordmænd, der stod i baren – og altså deriblandt Eirik, der stammer fra Oslo, hvor parret nu har bosat sig.

Sponsoreret indhold