
Abdel Aziz Mahmoud og familien flytter om få uger: Datteren ved det bare ikke endnu

LÆS OGSÅ: Sarah Grünewald har lynende travlt: - Jeg løber som en galophest
Om under en måned flytter Abdel Aziz Mahmoud og Andreas Æbelø fra Vesterbro og overtager en skøn millionbolig i Valby.
Derfor er det også mest flyttekasser, der fylder i Go' Aften Live-værtens liv for tiden.
Det fortæller den 41-årige Abdel, da SE og HØR møder ham til fredagens TVPRISEN 2025 i DR Byen i København.
- Vi flytter for at få lidt mere plads og for at få have. Have, børn og hund. Jeg glæder mig virkelig meget, siger en glad Abdel og understreger, at det naturligvis er lidt af en nedtur at pakke flyttekasser.

- Det hader alle jo, siger han, men stemmer i, da SE og HØRs mand i marken siger, at det da er væsentligt sjovere at pakke ud igen.
Parrets toårige datter, Ava, har meget at glæde sig til, når den lille familie får have at boltre sig i fra den 30. marts. Men på grund af guldklumpens alder er hun ikke helt briefet med, hvad der skal ske.
- Hun ved det ikke rigtigt endnu. Jeg tror bare, at vi siger det til hende, dagen inden vi flytter, siger Abdel med et grin.
Mahmoud og Æbelø, som giftede sig i 2018, kommer til at bo lige overfor det grønne parkområde Søndermarken, og så ligger Zoologisk Have blot en kort slentretur fra parrets nye hjem.
Villalejligheden ligger på 1. sal i en ejendom fra 1898, og så er der intet mindre end 148 kvadratmeter at gøre godt med.
Sidste år solgte Abdel Mahmoud og Andreas Æbelø deres lejlighed i Kødbyen.
Den fik de 9,8 mio. kr. for. Det var 3,3 mio. kr. mere, end de selv betalte i 2016.
