Kendte16. december 2024

Abdel Aziz Mahmoud og Janni Pedersen forlader ikke TV 2

Når "Dato" og "Skyggesiden" om få måneder lukker og slukker, bliver det heldigvis ikke et farvel til de to populære værter
Abdel Aziz Mahmoud er ikke færdig på TV 2.
Abdel Aziz Mahmoud er ikke færdig på TV 2.
 Foto: Martin Høien

LÆS OGSÅ: TV 2 lukker ned for store podcasts

Er man ivrig lytter af TV 2-podcasten "Dato" eller "Skyggesiden", så skal man begynde at forberede sig på et farvel.

Det er nemlig blevet bekræftet, at TV 2 har besluttet at trække stikket på begge podcasts, når vi rammer den 31. marts 2025.

Derfor er Abdel Aziz Mahmoud med stor sandsynlighed særligt skuffet over nyheden om den snarlige lukning af "Dato", som han tilbage i maj måned blev vært på.

Det bliver dog på ingen måde et farvel til Abdel, når både "Dato" og "Skyggesiden" lukker og slukker.

Han skal nemlig fortsat fungere i sin rolle som tv-vært på "Go' Aften Live".

Det skriver Ekstra Bladet, der også kan fortælle, at Janni Pedersen, der også er ramt af podcastlukningen, heller ikke forsvinder fra TV 2.

"Skyggesiden" vil fortsat blive produceret som tv-program og vist på TV 2 Play.

Det var Journalisten, der tidligere mandag kunne afsløre, at TV 2 har valgt at opgive de to udsendelser.

"Vi må sande, at markedet for nyhedspodcasts er tætpakket, og vores kommercielle mål ikke er indfriet," lød det i en mail til mediet fra TV 2's nyhedsdirektør Ulla Pors.

Sponsoreret indhold