Abdel Aziz Mahmoud står til at score millioner
Da tv-værten Abdel Aziz Mahmoud og hans kæreste Andreas Æbelø skrev under på køb af en fælles lejlighed på Vesterbro, havde de ingen anelse om, at boligen syv år senere ville gøre dem til millionærer.
Parret, som sidste år blev forældre til en lille pige, har netop sat deres 165 kvadratmeter store penthouse ved Kødbyen til salg for betydelig mere end de selv betalte.
10.995.000 kr. koster parrets enorme lejlighed i to etager - men det er også inklusiv privat tagterrasse og elevator.
Hvis lejligheden sælges til udbudsprisen, kommer den 40-årige tv-journalist og det 43-årige medlem af Maryfonden fra adressen med lommer fyldt med millioner.
Parret, som giftede sig i 2018, betalte nemlig "kun" 6.525.000 kr. for lejligheden.
Der ligger dermed en skattefri fortjeneste på 4.470.000 kr. og venter på at blive samlet op.
Eftersom Mahmoud og Æbelø har ejet lejligheden i 90 måneder, svarer det til, at de har scoret 50.000 kr. i værdiforøgelse hver måned. En skattefri profit på 1.600 kr. i døgnet alle årets 365 dage.
Derfra skal naturligvis trækkes eventuelle udgifter til istandsættelse samt honorar til Home-mægleren.