Ad for pokker! Chris Pratt chokerer med ækelt billede
Hvis man ikke kan lide tæer, skal man ikke læse med her, for så får man det nok dårligt...
Chris Pratt har nemlig chokeret alt og alle ved at dele et afskyeligt og ækelt billede, som ingen havde bedt om at se, og som de fleste nok også helst ville have undværet.
Den 43-årige filmstjerne har simpelthen delt et billede af sin ene tå, som bestemt ikke ser ud til at se særlig rask ud.
Neglen er således fuldstændig gul og ligner mest af alt en, der ikke har lyst til at sidde fast på tåen længere.
Og det burde den måske heller ikke.
TMZ har nemlig talt med en læge, som ud fra billedet vurderer, at Chris Pratt simpelthen lider af neglesvamp, og at han burde få den tjekket ud af en fodspecialist.
Skuespillerens følgere på Instagram er da heller ikke imponerede over stjernens tå.
Her er det i hvert fald strømmet ind med kommentarer fra folk, der får det decideret dårligt af at kigge på den.
- Jeg havde ikke forestillet mig at se Chris Pratts tånegl, da jeg gik på Instagram, men nu kan jeg ikke slette billedet fra min erindring, skriver en for eksempel.
- Det her ikke sådan, en tånegl burde se ud, skriver en anden, mens en tredje spørger om det, de fleste vist nok tænker:
- Var det virkelig nødvendigt at dele det billede?