Adam Duvå Hall: Fri hash, tak
Det giver ingen mening, at hash er ulovligt.
I hvert fald ikke, hvis man spørger Adam Duvå Hall.
Han er opvokset på Christianshavn og kom allerede helt fra barnsben på hele Danmarks fristad, Christiania, hvor den frie hash flød, og hvor frisind herskede.
– Det giver jo ingen mening, at salget er cannabis skal fortsætte ulovligt. Jeg synes simpelthen, at man skal legalisere det, ligesom man har gjort så mange andre steder i verden.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Der bor en politisk ildsjæl i Adam. At hashen bliver fri, er hans første mærkesag. (Foto: Gregers Overvad)
– Det er jo ikke farligere end så meget andet. Og alkohol er jo lovligt, siger Adam til SE og HØR og understreger, at han ikke selv ryger den sjove tobak.
Han mener, at man fjerner spændingen ved at gøre det lovligt.
– Det er klart, at det ikke skal være sådan, at børn sidder og er skæve, men det tror jeg altså ikke kommer til at ske.
Tværtimod har Adam stor tiltro til, at den kommende generation vil kæmpe for noget.
- Noget svineri
– Jeg håber, at fremtidens succesfulde danskere er rige, fordi de har udviklet noget, der er vigtigt for fremtiden.
Enhver kan jo blive ejendomsspekulant eller tjene penge på aktier.
– Jeg håber, at Strandvejen i fremtiden vil være beboet af mennesker, der har gjort noget godt for klimaet eller for samfundet, siger Adam.