Kendte5. oktober 2024

Adam Price: - Det bliver ekstremt voldsomt

Adam Price sætter i TV 2-programmet "Presselogen" ord på, hvordan det har været at optræde i sin ekskærestes nye bog
Adam Price og Katherine Diez tilbage i 2022.
Adam Price og Katherine Diez tilbage i 2022.
 Foto: Lars H. Laursen

LÆS OGSÅ: Katherine Diez’ advokat reagerer: Frygter ikke eventuel retssag

- Det er klart, at den samlede byrde af omtale bliver ekstremt voldsom. Det skal der ikke herskes tvivl om.

Sådan fortæller Adam Price i TV 2-programmet "Presselogen" om tiden siden tirsdag, hvor hans ekskæreste, den omstridte influencer Katherine Diez, udgav bogen "I egen barm".

I bogen deler Katherine Diez blandt andet intime detaljer om deres forhold, herunder anklager om, at Adam Price angiveligt var hende utro flere gange, og hvordan han ifølge hende foreslog at invitere fremmede ind i deres soveværelse.

Det er dog ikke alle detaljer, som medierne - heriblandt SE og HØR - bringer fra bogen, som Price er glad for.

- Jeg har befundet mig i medierne, og jeg er relativt tykhudet, men der er børn, familie og kolleger, der bliver ramt af det her.

- Det skal jeg hilse at sige. At en mediestorm med den hastighed, det er ikke for børn, fortæller Adam Price i "Presselogen".

Price mener, hans rettigheder for privatlivets fred vejer tungere end Katherine Diez ret til hendes egen historie.

- Jeg har svært ved at se, at det er overordnet samfundsinteresse, at de formuleringer skal med.

- Det opleves og føles som en klar krænkelse.

Det kan ende med en retssag mellem ekskæresterne Katherine Diez og Adam Price.
Det kan ende med en retssag mellem Katherine Diez og Adam Price.
 Foto: Hanne Juul

I forbindelse med udgivelsen af bogen delte Adam Price et opslag på Instagram, hvori Price oplyste, at han to hverdage inden den planlagte udgivelse fik forelagt "et kort uddrag" af bogen, som han fik lov til at læse.

Price fortæller i "Presselogen", at den korte tid til udgivelsen lå til grund for, at han ikke forsøgte at få stoppet bogen gennem fogedretten.

- Det er en vurdering for min side, hvad indebærer det. Jeg er fuldstændig på bar bund. De fagfolk, der rådførte mig, sagde, at det ikke var muligt på to hverdage at gennemføre. Det var ikke en reel overvejelse, fortæller 57-årige Adam Price i programmet.

I "Presselogen" bliver tv-kokken og manuskriptforfatteren også spurgt ind til, om han overvejer at gå videre med sagen - altså at gå rettens vej, eftersom Katherine Diez har delt intime detaljer om deres forhold, hvilket man kan blive straffet, da privatlivets fred beskyttes gennem straffeloven og civilretten.

Ifølge advokat Vibeke Borberg, som SE og HØR har talt med, må man kun dele private oplysninger om andre mennesker, hvis informationen har offentlig interesse.

Og Price udelukker ikke at slæbe sin ekskæreste i retten.

- Det er interessant. Jeg sidder med den overvejelse. Der vil være god grund til at få det afklaret. Skaden er sket, og hver gang vi rører i gryden, kører der en ny omgang af overskrifter og clickbait. Det er en svær overvejelse.

- Hvis det kun havde været mig, og jeg tænkte af juridiske årsager, og fordi jeg føler, det er en klar overskridelse af krænkelse, havde jeg nok trykket på knappen, fortæller Price.

Adam siger, at han i næste uge skal mødes med jurister og tage stilling til sagens forløb.

Og Price har tidligere fortalt, at han overvejer, om sagen skal få retslige konsekvenser.

Heidi Højmark Helveg, som er Katherine Diez’ advokat, fortæller også i "Presselogen", at hun ikke frygter en eventuel retssag.

Ifølge advokaten er der ingen problemer med bogen set juridisk.

Sponsoreret indhold