Kendte3 timer siden

Adam price reagerer på Diez' bog: Blev overvåget af advokat

Adam Price reagerer nu på Katherine Diez' bog i et skriv på hans sociale medier
Adam Price har ikke givet samtykke til Katherine Diez nye bog.
Adam Price har ikke givet samtykke til Katherine Diez nye bog.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Katherine Diez afslører kokainmisbrug

Mandag kom det frem, at Katherine Diez tirsdag 1. oktober vil udkomme med en ny bog, som hedder "I egen barm", omkring plagiat-skandalen og sit liv.

Og her afslører Diez en række detaljer fra sit eget liv. Blandt andet at hun har haft en spiseforstyrrelse, et destruktivt forhold til mænd, samt et kokainmisbrug.

Derudover kommer hun også helt tæt på sit samliv med den berømte manuskriptforfatter og tv-kok Adam Price, som endte i februar i kølvandet på plagiatskandalen. Det fortæller Katherine Diez til Politiken i et større interview.

Og nu reagerer Adam Price altså i et længere skriv på sin egen Instagram på de private detaljer, som angiveligt skulle komme frem i bogen:

"Forlaget Peoples Press udkommer i morgen med en bog af Katherine Diez, som indeholder en del passager om vores privatliv, da vi var kærester. Meget af det beskrevne genkender jeg ikke, og jeg har ikke givet samtykke til at hun må viderebringe subjektive beskrivelser eller fortolkninger af vores intime liv sammen,"

"Jeg er ikke den rette til at gøre mig klog på Katherines bevæggrunde for at skrive, som hun gør, jeg kan blot konstatere, at hun bevidste har valgt at krænke privatlivetfreds i forhold til mig. Krænkelsen af mit privatliv har i øvrigt nogle helt urimelig konsekvenser for de personer, der står mig nær."

Overvejer "retslige konsekvenser"

Udover ovenstående, så skriver Adam Price også, at han kun fik "to hverdage" til at læse et kort uddrag af bogen.

Derudover skriver han også, at han fortsat overvejer, om han har tænkt sig at gå rettens vej i spørgsmålet om krænkelse af privatlivets fred:

"I forhold til processen, kan jeg oplyse, at jeg to hverdage inden den planlagte udgivelse fik forelagt et kort uddrag af bogen, som jeg fik lov til at læse overvåget af Peoples Press' og Katherines advokat, Heidi Højmark Helweg."

"Jeg kommer selvsagt ikke til at kommentere yderligere på nogen detaljer fra bogen, idet jeg som nævnt betragter det som en krænkelse af privatlivets fred, og dermed ikke anerkender præmissen om, at mit privatliv skal være samtale emne i det offentlige rum. Jeg har endnu ikke taget stilling til, om krænkelsen skal have retslige konsekvenser."

SE og HØR arbejder på en kommentar fra Peoples Press, advokat Heidi Højmark Helweg og Katherine Diez.

Læs hele opslaget her:

Sponsoreret indhold