Kendte22. marts 2024

Adam Price videre efter Diez-brud: - Jeg har det fint

Midt i en gigantisk plagiat-shitstorm gik Katherine Diez og Adam Price fra hinanden i starten af februar. Nu bryder han tavsheden
Katherine Diez, Adam Price
Bruddet mellem Katherine Diez og Adam Price blev officielt i starten af februar.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: JANNI REE STØTTER KATHERINE DIEZ

Nærmest ingenting har Adam Price sagt, siden han og Katherine Diez officielt gik fra hinanden i starten af februar.

Så da SE og HØR møder den anerkendte tv-seriemager til åbningen af restaurant Grøften i Tivoli, blev han naturligvis spurgt ind til, hvordan han har det efter bruddet.

- Jeg har det godt. Jeg kommenterer ikke på mit privatliv, men ellers går det så fint, sagde Price til SE og HØR.

De sidste par måneder har ikke været nemme for "Borgen"-mageren, som altså brød med sin plagiatanklagede ekskæreste Katherine Diez for knap halvanden måned siden.

Det kan ikke have været en hel nem periode, du har haft på det seneste. Hvordan har du det?

- Jeg har det fint, men jeg kommenterer simpelthen ikke på mit privatliv, slog Price fast.

Sit arbejdsliv ville Adam til gengæld gerne snakke om. Som altid er han i fuld sving med både tv, mad og revy sammen med sin bror James Price, som han netop er vendt hjem fra Bruxelles med.

- Vi har lige været nede og lave ”Spise med Unionen”, der lavede vi de belgiske klassikere, så vi har naturligvis lavet Moules Frites, sagde Adam.

Han afslører samtidig, at det er et særafsnit af "Spise med Price", men at brødrene allerede har optaget en ny sæson af DR-hittet, som lige nu er ved at blive klippet færdigt.

Sponsoreret indhold