Adele advarer fans: - I kan lige vove på det
LÆS OGSÅ: Adele afslører irriterende lidelse
Det kan være svært at styre begejstringen, når ens yndlings artist indtager scenen.
Det fik sangerinden Bebe Rexha i den grad at mærke, da hun midt under en koncert fik tyret en telefon lige i øjet af en blandt publikum. Og få dage senere blev kollegaen Ava Max ramt i ansigtet af en fan, der var hoppet op på scenen.
Men det kan fans af Adele altså lige vove på at gøre!
Ifølge TMZ advarede den britiske popsangerinde nemlig publikum midt under en koncert lørdag aften.
I en video, der er gået viralt, kan man høre Adele dele ud af de grimme gloser, mens hun advarer fans om at kaste ting på scenen.
- Har I lagt mærke til, hvordan folk fucking glemmer koncert etikette og smider lort op scenen?
- Har I set det? I kan lige fucking lige vove på det. I kan lige vove på at kaste ting efter mig. Jeg fucking dræber jer, joker sangerinden.
Med ironisk distance greb sangerinden herefter en t-shirtkanon frem og begyndte at skyde merchandise ud til publikum.
Du kan se optrinnet herunder: