Adele deler kæmpe nyhed: Klar til at indtage Las Vegas
Pas på, Sin City, Adele er på vej!
Den 33-årige megastjerne har tirsdag meddelt sine millioner af fans, at de snart har endnu en god grund til at tage et smut til Las Vegas i USA.
"Easy On Me"-sangerinden planlægger nemlig såkaldt Las Vegas Residency på det berømte Caesars Palace Hotel. Det skriver Variety.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Adele har netop annonceret et eksklusivt Las Vegas-show. (Foto: MEGA)
Dermed følger Adele i fodsporene på en lang række ikoniske megastjerner, der har haft kortere eller længere Vegas-shows. Både Frank Sinatra, Celine Dion, Britney Spears, Jennifer Lopez, Katy Perry og Lady Gaga har været på plakaten i den berømte spilleby.
Det nye Las Vegas-show forventes at have premiereaften fredag den 21. januar 2022 og vil køre hver weekend frem til 16. april. Showet har derfor fået titlen "Weekends With Adele".
Nyheden om det kommende Las Vegas-show kommer kort tid, efter Adele udgav sit fjerde album, "30", der bragede ind på hitlisterne. Albummet formåede blandt andet at sikre sig en flot førsteplads på den prestigefyldte Billboard 200-liste, ligesom albummet også er kravlet ind som nummer et i 30 lande.
Albummet er desuden det bedst sælgende album i 2021. Det betyder dog ikke, at Adele kan se frem til modtage en Grammy for sit musikalske arbejde.