Ærgerligt regnskab fra Rasmus og Nicolai Seebach: Det er blodrødt
LÆS OGSÅ: Rasmus Seebach i tårer
De blev kendt som et uadskilleligt musikalsk makkerpar, men både privat og økonomisk er der dømt krise i forholdet mellem Rasmus og Nicolai Seebach.
Et nyt regnskab fra deres fælles selskab Top Notch Invest Aps afslører nemlig et nyt underskud på nu 4.817.056 kroner efter skat.
Selvom det er en forbedring i forhold til sidste års tab på 6.420.013 kroner, koster det dyrt på virksomhedens egenkapital.
Den var i forrige regnskab 20.794.113 kroner, men i dag nu 15.859.257 kroner.
I samme periode er gælden steget med næsten to millioner kroner til nu 10.393.423 kroner.
I en almindelig husholdning ville de tal nok få bankrådgiveren til at løbe skrigende bort.
Men kigger man lidt nærmere på økonomien, som ligger bag regnskabet, kan man se, at det både i forrige og det nuværende regnskab er brødrenes massive investeringer i ejendomme, som formelt kaster røde tal efter dem.
I sidste ende kan virksomheden derfor sagtens være sund, da der ligger store værdi i et af datterselskaberne, men det er også her, at der er sket store investeringer, som har været dyre for brødrene og deres samarbejdspartnere.
Et er dog sikkert: På familiefronten er Seebach 100 procent i minus.
Selv efter Rasmus forleden rakte ud mod Nicolai og sagde, at han savnede sin bror hver eneste dag, afviste sidstnævnte at kommentere endsige at tage imod den udstrakte hånd.
Privat kan Rasmus heldigvis glæde sig over, at det samlet set går rigtigt godt med både resten af familien og hans samlede økonomi. Han og Julie Teglhus fik sidste år en pige - de har i forvejen to drenge sammen.
Kendisparret købte også hus for 40 millioner kroner, ligesom der altså er godt gang i økonomien bag hans musikalske karriere.
Derimod er det mere tvivlsomt, om der kommer en ring på Julies finger. Læs her hvorfor Rasmus bestemt ikke har travlt med, at de to skal giftes.