Ærlig Blake Lively til SE og HØR: Har spist det samme – hele dagen
LÆS OGSÅ: Se alle billeder: Her er Blake!
Det var en gudesmuk Blake Lively, der fredag aften ankom til premiere på sin nye film, ”It Ends with Us”, i Imperial i København.
Og selv om den 36-årige stjerne både var forsinket – og havde haft en meget lang og begivenhedsrig dag – så gav hun sig god tid til at tale med SE og HØR.
Her afslørede den populære skuespiller blandt andet, at hun ikke har haft tid til at nyde særlig meget mad, mens hun har været i den danske hovedstad:
– Vi har haft så travlt i dag, at jeg har fået det samme til morgenmad, frokost og aftensmad: surdejsbrød. Altså surdejsbrødet var fantastisk. Jeg fik det med kærnet smør og ost på samme tid, lød det begejstret fra Blake.
Alligevel er hun dog klar til at sætte tænderne i noget andet, når hun er færdig med premieren i Imperial.
– Så jeg glæder mig til, når jeg er færdig her, at gå ud og spise og få et ordentligt måltid, fortæller Blake til SE og HØR.
Du kan høre hele interviewet – hvor Blake Lively også afslører en særlig detalje om sin kjole – i videoen øverst i artiklen.