Kendte6. oktober 2023

Ærlig Rosa Lund fortryder: Holdt sin sygdom hemmelig

I et stort interview åbner folketingspolitikeren op for, at hun holdt sin MS-sygdom skjult, da hun først havde fået den
Rosa Lund er ikke bange for at tale om det, der kan gøre ondt. 
Rosa Lund er ikke bange for at tale om det, der kan gøre ondt.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Den rødhårede krøltop Rosa Lund for Enhedslisten er ikke bange for at sige, hvad hun mener. Både når det kommer til hendes politik og også helt privat.

Men i et nyt interview til det nye magasin Peechy Mag, der er lavet af sexlegetøjsbutikken Peech, fortæller Rosa, at der altså er noget, hun i en periode ikke havde lyst til at dele med andre mennesker.

Interviewet handler om sygdom og sex, og her deler Nørrebro-pigen ud af sine oplevelser med sex, onani og om hvordan man giver udøver (selv)kærlighed, når man som hende er diagnosticeret med MS (Multipelsklerose red.).

Hun fortæller blandt andet, at hvis hun møder mennesker nu, holder hun bestemt ikke sin diagnose hemmelig. På sine sociale medier deler hun også ud af sine oplevelser med medicin og den behandling, hun modtager, mens hun taler åben om at leve med en kronisk sygdom.

Fortryder

Men da retsordføreren i 2010 fandt ud af, hun havde MS, var det en helt anden historie.

– Lige da jeg fik min diagnose, der var jeg sådan, at hvis jeg ikke siger det højt, så kan det være, at det forsvinder igen, fortæller hun til magasinet.

Hun erkender dog også nu, at hemmeligholdelsen ikke gjorde noget godt, og hun endda fortryder det en smule.

I den lange artikel kommer hun også ind på, hvordan hun har sin vibrator stående fremme hjemme i sin lejlighed, hvordan hun gør, når hun skal behandle sig selv selvkærligt og hvordan hun genfinder sin krop, efter medicin har forandret den.

Sponsoreret indhold